About Marianne

Posts by Marianne:

2

Tid til fordybelse

Posted by Marianne on 29. september 2015 in Unavngivet |

 

Livets veje er uransagelige, siger man. Og det kan der jo være noget om. Havde jeg vidst, hvad det ville føre til, da jeg for nøjagtig fire år siden ville undersøge, hvad der gemte sig bag ginen på Farum Hovedgade 68, havde jeg langt tidligere taget vejen op ad den grusede indkørsel. Det blev begyndelsen på et nyt og spændende kapitel i min egen historie.

Så snart jeg trådte ind i den lille butik, blev jeg tryllebundet. Jeg blev så glad for min nye kjole og mødet med Bente, at jeg hurtigt vendte tilbage, og fremover blev det stedet, hvor jeg shoppede tøj og oplevelser.

Før Bente tilbød mig en stilling, havde jeg ingen forestillinger om, at det var noget, jeg skulle. Jeg havde jo fundet min passion i skriveriet. I dag er det faktisk nøjagtig 20 måneder siden, jeg havde min første tirsdag i butikken, og for mange er det ikke lang tid, men hånden på hjertet, så er der sket så meget i mit liv, at jeg ikke kan forstå, det kan fyldes ind i 20 måneder. Undervejs fik jeg udgivet min anden roman, og en tredje er i sin spæde opstartsfase. Det kræver fokus at bygge et univers og en historie op, og det er nødvendigt, at jeg kravler helt ind i min fantasi for at give fortællingen kærlighed og liv. Dette er min passion, og jeg glæder mig til fordybelsen. Nu er det, at min tunge beslutning kommer ind i billedet. I dag bliver min sidste tirsdag i Knap Design!

Jeg har tænkt over, hvordan jeg bedst får takket alle de vidunderlige kunder, jeg har mødt i butikken, de nye kolleger, Bentes familie og ikke mindst Bente selv, uden at lyde for højtidelig. Den opgave er umulig. For det føles ærligt talt højtideligt.

Jeg har solgt tøj til voksne kvinder, men jeg har også haft en stor personlig udvikling og overvindelse: at fjerne ubehaget ved at blive fotograferet. I guder, jeg har kylet mange billeder ud gennem tiden. Da jeg mener, at livet er for kort til at lade sig begrænse af forfængelighed, takkede jeg med høj puls ja, da Bente spurgte, om jeg ville stå model i hendes tøj. Det var slet ikke dumt gjort. Oplevelserne har været uforglemmelige. Jeg har poseret i et rigtigt fotostudie og er blevet stylet af vidunderlige make-up artister og stylister. Fotografer har bedt mig danse foran deres kamera, og jeg har haft en noget udfordrende omklædning i en varevogn. Hold op det har været skægt. Og frem for alt glemte jeg helt den småtykke kone, der stod i tøjet.

DSC_9257DSC_92391-IMG_0904IMG_0905

Foruden modelarbejdet har jeg deltaget i lærerige og underholdende events, og senest var jeg med en kunde til koncert i DR. Kvinder har indviet mig i deres private projekter, og jeg har ført et hav af samtaler, der efterfølgende har fået mig til at reflektere over dette og hint. Folk har vist mig tillid. Jeg ved, hvad flere kvinder drømmer om, og de kender til mine drømme. Vi har talt tøj, mænd, børn, job og selvfølgelig litteratur. Det har været mere end berigende, og nye venskaber spirer.

Da jeg i 2011 trådte ud fra Bentes butik, troede jeg, at jeg havde mit livs dyreste kjole i posen. Det skulle i stedet vise sig at blive det billigste stykke tøj, jeg nogensinde havde investeret i. Tak for en masse skønne timer i Knap Design og til Bente, der kan langt mere end at lave lækkert tøj til voksne kvinder.

Kærlig hilsen
Marianne

2

Hannahs forår

Posted by Marianne on 28. maj 2015 in Anmeldelser, Blog |

Torben og jeg havde den store ære at gennemlæse og komme med kritik til manuskriptet ‘Hannahs forår’, før den røg i trykken. Vi gik til opgaven med stor seriøsitet og var begge meget spændte på at se det endelige resultat. Hvordan mon Anita havde grebet det an? Hvor meget af vores kritik havde hun taget ind? […]

Tags: , , , , ,

0

Anmeldelser fra læserne

Posted by Marianne on 1. maj 2015 in Anmeldelser |

Kopieret fra bibliotek.dk  ***** 5/5 Anmeldelse af ”Med Alt Betalt”af forfatter Marianne Joensen “Med Alt Betalt” tager fat, hvor ”Kærlighed I Indkøbskurven” slutter, men det er en fortsættelse, der med sin perfekte historiefortælling kan stå alene. Marianne Joensen brillierer sprogligt i sin nye bog, der består af lutter gennemarbejdede passager. Handlingen centrerer sig omkring fænomenet […]

Tags: , , , ,

0

Et lille ups hos frisøren!

Posted by Marianne on 30. april 2015 in Blog |

Snot i næsen eller ej, der skulle ske noget i dag, så jeg tog glad imod tilbuddet fra min frisør om at møde op på et afbud. Jeg fik anvist pladsen ved siden af en kvinde, der netop havde fået sat lokkerne og var ved at gøre klar til at rejse sig. “Nå, Marianne, hvad har du […]

Tags: , , , ,

0

Boghandleren i Stenløse

Posted by Marianne on 25. april 2015 in Blog |

Hver gang, jeg skal til at taste nummeret, er der noget i hjemmet, der skriger efter opmærksomhed. Opvaskemaskinen hyler. Tørretumbleren skal tømmes. Og med et falder mine øjne på de trætte planter i stuen. Forlagschefen havde opfordret mig til at bidrage med PR. Indlysende. Men det ændrer ikke på, at det virker skræmmende – egentlig […]

Tags: , , , , , , ,

0

Så er det NU!

Posted by Marianne on 10. april 2015 in Unavngivet |

Nu er det nu. Lige nu. 6 år er længe at vente, men jeg klarede det. Jeg troede, jeg kunne, og nu ved jeg, at jeg kan! Hvordan vil den blive modtaget? Jeg har kvalme, tyndskid og vil egentlig allerhelst have det overstået. Ud med den og så tilbage til skrivehulen. Men jeg vil, at […]

0

Der er altid lys

Posted by Marianne on 30. marts 2015 in Foredrag |

  Der findes altid et glimt af lys i mørket, man skal bare ville se det. Jeg ved godt, at det er meget lettere at tænke sådan, når man er født med et positivt sind og en humoristisk tilgang til livet, og det er jo det, jeg er. Men jeg ved også, at når jeg […]

0

PRESSEMEDDELELSE

Posted by Marianne on 26. marts 2015 in Unavngivet |

1

PRESSEMEDDELELSE – MED ALT BETALT

Posted by Marianne on 25. marts 2015 in Med alt betalt |

2

Nøgenløb i Farum

Posted by Marianne on 24. august 2014 in Unavngivet |

Han ser ud over parken, da han svæver over trappetrinnet. Helt uden at tænke på det velvoksne lem, der flyver med. Op og ned. Fornemmelsen af luften, der kærtegner den nøgne hud er så ubeskrivelig dejlig, at han må skrige. Han griner. Banker sig hårdt med knyttede næver på brystkassen, som en anden Johnny Weissmuller. […]

Copyright © 2012-2018 Mariannes tanker All rights reserved.